En dag tilbage i 2014 besluttede en af vores bedste venner Drew at blive gift, efter at han slog op en pige, som kun få af os nogensinde havde hørt om. Næsten et helt år senere, over drinks på en af vores foretrukne lokale dykkerbarer i Over-the-Rhinen, Ohio, spekulerede vi på, hvorfor vi endnu ikke havde modtaget „Tak“ -kort til vores generøse gaver. Fik de tabt i posten? Glemte han at sende dem? Eller var Drew bare en røv? Vi vidste det ikke. En række drinks senere blev det besluttet, at vi skulle konfrontere Drew med vores følelser. Når han blev udfordret med dette dileme, hævdede Drew henkastet (nogle endda stolt), at han ikke havde nogen interesse i at sende „Tak“ -kort. Vi var væmmes. Nerven. Men nu var vi sikre på det. Drew var en røv. Omkring en eller fire drinks senere blev det besluttet, at Drew ville modtage et „You 're Welcome“ -kort fra os - selv om det betød, at vi skulle gøre det selv. Men så skete der noget mærkeligt! Vi spekulerede på... Hvorfor kan vi ikke finde „Du er velkommen“ -kort i butikkerne?